Sy-leksikon

Er en fold, der sys ind i et beklædningsgenstand for at optimere pasformen.

Er de åbne kanter på et beklædningsstykke, der skal forskønnes. F.eks. ærmeåbning, halsudskæring osv.

Ved en prøvning fastgøres beklædningsgenstanden med nåle, så den sidder godt, for derefter at blive tilpasset.

Nåle

Stabilisere en kant med en eller flere sømme for at flade stoflag, fastgøre sømrum eller lukke vendingåbninger.

Påføring af et motiv på stoffet. Dette motiv (applikation) kan påføres i hånden, med symaskine og/eller med hjælp fra Vliesofix eller Stretchfix.

Applikationer

Et lille, smalt strygebræt, der er specielt designet til ærmer.

Kan meget godt bruges som mønsterpapir/ kopi papir, da det er gennemsigtigt.

Mønsterpapir & Kopipapir

Det runde område ved anslaget af ærmet, hvor skulderen passer ind.

Yderligere stoflængde, f.eks. i slutningen af ærmet, som synligt foldes udad, stryges og syes fast.

Mulighed for at overlocke kanter. Stofstykker, der er forstærket og har samme form som kanten, der skal overlockes, og som sys indvendigt for at overlocke.

Synlige meget smalle syede folder til dekoration.

Gennem en blende kan synlige sømme dækkes, f.eks. med en bånd. Den ligner meget en foring / kant, men en blende kan også sys udad.

Stofstrimler, der anvendes til pynt og udsmykning. Kan også bruges som afslutning af sømrum.

Bånd

Metode til at bearbejde et hjørne pænt ved syning. Anvendes ofte til dækkener og servietter.

Folden der opstår, når stoffet lægges dobbelt. Nogle mønstre skal placeres og skæres ved stofbrud.

Indsyet fold i brystområdet for at forme stoffet optimalt til rundingen.

Vliesstof, der kan stryges på for at forstærke et stof. Vliesindlæg findes i forskellige tykkelser til forskellige anvendelsesområder.

Vlieseline

På et lille stykke stof testes det, om stoffet er egnet til varmen fra strygejernet.

Elastiske stofstrimler, der fungerer som afslutning. De sys på de åbne ender og giver dermed bedre støtte eller pasform. Ribkanter kan sys af det elastiske stof fra syprojektet eller af ribkanstoffer eller færdige strikkede ribkanter.

Ribkanstoffer

Strikkede ribkanter

Læg kanterne af stofferne helt præcist oven på hinanden.

Søm på en reverskrave, som forbinder revers og krave.

Overførsel af et mønster ved hjælp af et kopi hjul. Man kører rundt om mønsteret med kopi hjulet, så der opstår små markeringer i stoffet.

Overførsel af et mønster ved hjælp af kulpapir. Kulpapiret skaber linjer på stoffet, så snart mønsteret bliver tegnet op på papiret.

Mønsterpapir & Kopipapir

En kant kan afsluttes ved at sy den med et skråbånd.

Skråbånd

Henviser til at trimme sømrum efter syning. På den måde bliver sømmene fladere.

Bruges til at forstærke stoffer. Der findes indlæg til strygning eller til syning.

Indlæg & Forstærkning

Ved hjørner eller rundinger laves der små snit i sømskuddet efter syning, så sømmen ligger fladt, og hjørnet kan presses korrekt ud efter vending.

Læg stoffet i små folder for at skabe en dekoration.

Sømtype til at sy elastiske stoffer. Ved brug af elastiske sømme revner sømmen ikke, når stoffet strækkes. Sådanne sømme bruges også til at sy elastikker fast til stoffet.

Elastikker

Angiver, hvor elastisk og strækbar et stof er.

Lynlås metervare, der ikke har en ende, hvor lynlåsen kan hænge fast. Bruges for eksempel til tasker, men kan ikke bruges til jakker, da lynlåsen her skal kunne hænge fast.

Endeløs lynlås

Henviser til stofretningen, der skal tages i betragtning ved klipning af mønsterdele. Trådretningen løber altid parallelt med vævskanten.

På symaskinen kan både spændingen på overtråden og undertråden justeres. Hvis overtrådsspændingen er indstillet for løst, ligger overtråden ikke perfekt mod stoffet ved sømmen, men danner små løkker.

Metode til at afslutte en kant, når stoflængden ikke er tilstrækkelig. Her sys en stofstrimmel af et lignende stof på forsiden af stoffet, derefter foldes den indad og sys fast.

Strygning af en indlæg, f.eks. vlies, på et stof for at forstærke det.

Vlieseline

For at forstærke en slids eller en åbning sys der et lille trekantet stykke ved den øverste ende af slidsen. Så kan slidsen ikke rive yderligere.

Velour eller Frotté har f.eks. fløjl. Det kan genkendes ved, at stoffet kan stryges i to retninger med hånden.

En bestemt søm, der samtidig overlocker kanterne. Sikrer kanterne mod at fryse op og skjuler de uoverlockede kanter.

Med en speciel syfod til symaskinen og en lige sting kan man brodere enkle motiver eller linjer uden at bruge en broderimaskine.

Syfødder

Fôr syes ofte ind i jakker, frakker og blazere. Det er et ekstra lag stof, der sys indeni beklædningsgenstanden for at dække sømmene og gøre det lettere at komme ind i beklædningsgenstanden (den glatte og silkebløde overflade af fôrstoffet).

Fôrstoffer

Lille metal- eller plastikspole, der bruges i symaskinen til undertråden.

Spoler og kapsler

En simpel stikning, der løber lige og bruges mest.

Syning med hånd kaldes håndsting. De bruges til sømme, der for eksempel ikke kan sys med symaskinen.

Håndsting, der sys over kors og tjener til pynt.

Elastisk tråd der bruges som undertråd til smockning.

Elastisk sytråd

En meget rivestærk søm, der ofte bruges til indersømmen på jeans.

Et lille snit i stofkanten fungerer som en markering, f.eks. til skæredelene.

Overfør skabelonen til stoffet.

Markeringshjælpemidler

Skabelse af folder, også kaldet indsamling.

Bruges til at markere stoffer. Der findes også kridtpulver, som anvendes i en kridtpuster (Rockabrunder).

Markeringshjælpemidler

Fleksibelt målebånd til at bestemme længden på buede steder.

Skrædderlinjaler

Overordnet betegnelse for Sytilbehør.

Den venstre side skal bruges som den indvendige stofside. Det er den mindre pæne stofside. Den højre stofside er den pænere side (f.eks. er farven stærkere) og bør bruges som den udvendige side.

Her lægges to skæredelene med den dårlige side mod hinanden, så begge venstre sider mødes (de pæne sider er altså udenfor).

Ærmeafslutning, der normalt er forstærket med indlæg og lukkes med knapper.

Usynlig håndsting, der bruges til at lukke vendelukninger.

Mønster, der indeholder flere størrelser til kopiering.

Tilføjelse af nogle millimeter stof til skæringer af ærmer eller bukseben for at få mere bevægelsesfrihed. Ved at strække og med håndværksmæssig dygtighed opstår der ingen folder eller flæser under bearbejdningen.

Stoffet føres langs med symaskinen ved hjælp af dette. Derudover giver syfoden ovenfra tryk, så stoffet ikke kan glide. Der findes syfødder til forskellige anvendelsesområder.

Syfødder

I en allerede eksisterende søm sys en anden søm, der næsten ikke kan ses. I søm skyggen sys der for eksempel for at forbinde yder- og inderfor i tasker på bestemte steder. Også ved beklædningsgenstande kan en kant sys usynligt fast.

Når man skærer mønsterdele, tilføjes der ofte et sømrum på ca. 1-1,5 cm. Det gør syprocessen lettere, og syprojektet bliver ikke mindre under syningen, end det burde være.

Synetråd, der er placeret øverst på symaskinen og løber ned til synnålen. Under syning er den også placeret på forsiden af stoffet.

Et overtransportfød monteres i stedet for den normale synål. Med dette specialfød transporteres det øverste og nederste stoflag jævnt. Synålen kan bruges med tunge eller meget lette stoffer for at forbedre syresultatet.

Ring af metal eller plastik, som stabiliserer kanterne af huller, så snore, snørebånd eller andet kan trækkes gennem hullerne.

Øjer

Forenklet syning af kanter ved hjælp af en "Overlock" maskine. Maskinen syr stoffet sammen, overlocker det og skærer det præcist til i én arbejdsgang.

Smalt bånd til dekoration eller til at afslutte kanter. Her lægges båndet ikke om kanterne, men syes mellem kanterne.

Paspelbånd

Markering (små tværstreger) i et mønster ved lange sømme, der skal overføres til stoffet. De tjener til, at mønsteret samles på det rigtige sted, så f.eks. ærmer eller bukseben ikke sys skævt.

Sammensyning af forskellige små stofstykker for at skabe et stort stykke.

Patchwork-verden

Uønsket dannelse af knuder og fnug på stoffer.

Tværtrådsløbet går fra vævskant til vævskant over hele stoffets bredde.

Indføring af en hæftetråd, så der dannes flere små folder.

Et gentaget mønster på stoffet eller afstanden mellem to gentagne mønstre, som skal tages i betragtning ved klipning, så mønsteret fortsætter på de sammen-syede dele.

Her lægges to skæredelene med de rette sider mod hinanden. Den ikke så pæne side er altså udenfor.

Bruges til at markere, mens man står. Mens man bærer tøjet, trykker man på kridtpusteren og drejer sig. Kridtpusteren har en fast fod og kan justeres i højden. På den måde kan man lave en kridtemarkering i en bestemt højde hele vejen rundt.

Smalt, rullet kant på et beklædningsstykke, f.eks. på en T-shirt. Dette kan sys med en speciel ruldek-syfod.

Med en rulleskærer kan du køre rundt om mønsteret og dermed skære stoffet præcist.

Rulleskærer

Rynket stofstrimmel, der sys til pynt.

Bånd lavet af klæbende vlies til at afslutte kanter, som ikke skal syes, men stryges på.

Synlige kanter bliver her behandlet til pæne afslutninger ved at de f.eks. foldes om og syes fast.

Yderligere tilskud til stofbredden af skæredelene for at kunne bruge ekstra stof til at sy søm.

Med slidtest menes slidstyrken af en møbelbetræk eller polstermateriale. Højden af slidtestene bestemmes i en slidtest. Jo højere værdien er, desto mere slidstærk og dermed mere holdbar er stoffet. Polstermaterialer har mindst 30.000 slidtest og er derfor mere robuste og holdbare ved intensiv brug end møbelstoffer. Møbelstoffer har 10.000 – 30.000 slidtest og er derfor mere holdbare end normale dekorationsstoffer.

Polstermaterialer

Møbelstoffer

Fungerer som skæreunderlag ved klipning af mønsterdele. Især velegnet til brug af en rulleskærer.

Model af en krop i en bestemt størrelsesstandard til tilpasning af tøj.

Syersk mannequin

Plan, hvordan mønsterne skal lægges på stoffet. Her skal trådretningen tages i betragtning.

Enkelte skårne stofdele, der sammen udgør et syprojekt. De skræddersyede dele stammer fra mønsteret.

Skrå eller diagonalt mod trådretningen løber linjen i en 45 graders vinkel til vævskanten. Skråbånd skæres for eksempel diagonalt mod trådretningen.

Håndarbejdsteknik, hvor stoffet samles i baner. Kan også udføres med symaskine og et elastisk garn. Teknikken bruges ofte til overdele eller ribkanter.

Snitdel, der sys over en (bukse-)lomme, så indersiden af lommen ikke er synlig.

Fleksibel stang som kan sys ind i tøj for at give støtte, f.eks. i bh'er eller korsetter.

Afstandsholder der sys mellem knappen og stoffet, så stoffet ikke presses ind.

Geradsting, der sys til pynt nær en kant.

Folden der opstår, når stoffet er lagt dobbelt. Nogle mønstre skal placeres og skæres ved stofbrud.

Bestemte stoffer har en bestemt retning, f.eks. ændrer fløjl sit udseende afhængigt af, hvilken retning man stryger hånden henover.

Fløjl

Syning af en indvendig fold i en bestemt form, så beklædningsgenstanden tilpasser sig taljen bedre.

Lynlås der kan tages ud. Bruges til jakker og frakker, så jakken kan åbnes helt, hvilket gør det nemt at komme ind i jakken.

Delbare lynlåse

Hjælper til at klæbe lapper, applikationer, bånd, bånd eller andet på tekstiler.

Tekstilklæber

Fleece, der auf die Innenseite eines Stoffes oder zwischen 2 Stofflagen aufgebügelt wird und wärmende Eigenschaften besitzt.

Stoffunnel, der syes ind i en kant for at trække et gummi eller et bånd gennem tunnelen.

Forstykket af en frakke, hvor knaphuller er placeret.

Sytråd, der er viklet på spolen og befinder sig på stofbundens underside under sømmen.

Forstykket af en frakke, hvor knapperne er syet fast.

Lynlås, der sys ind i en nederdel, kjole eller et andet stilfuldt tøj, som man knap eller slet ikke ser i lukket tilstand.

Usynlige lynlåse

For at sømmen ikke skal gå op igen, skal der sys nogle sting fremad og bagud i starten og slutningen af sømmen.

To stofstrimler syes på en kant for at forstærke, så der kan påsættes en lukning, f.eks. en knapliste.

Stoffer kan forstærkes med et ekstra lag stof, hvor der ofte anvendes vlies. Som regel forstærkes stoffer i kraveområdet, ved kanten eller ved manchetterne. Også lommer eller hatte bliver ofte forsynet med en forstærket indlæg.

Vlieseline & Co.

At vende det syede gennem vendingsåbningen til den gode side.

Stofstykke, der sys til pynt. Efter syning danner en volant let bølger.

Fast kant af et stof. Parallel med vævekanten løber også trådretningen.

En zigzag saks skærer som navnet antyder i zigzag, hvilket betyder, at stivere stoffer ikke længere skal overlockes i kanterne.

Syersakse

Stiktype, der løber i zigzag og er særligt vigtig til overlockning eller til at sy elastiske stoffer, såsom jersey.

Symaskinenål, der har to nåle. Med nålen kan man nemt sy kanter eller lave pyntesyninger.

Symaskinenåle

Varmende stoflag, der sys mellem yderstoffet og foret.